Find dit eget niveau og lær teknikken i øvelserne
Alle kan opnå effektive resultater af vores daglige 12 minutters træninger. Dette gælder uanset hvordan dit udgangspunkt er. Træningen er bygget op af korte tidsintervaller, hvor du laver så mange gentagelser som muligt. Dog uden at gå på kompromis med teknikken. Det handler med andre ord om at du finder dit eget niveau, hvor du føler dig presset, men stadig er i stand til at gennemføre øvelserne med en god teknik. Jo bedre form du er i, desto højere skal intensiteten være i træningen, og er du utrænet, kan du træne med en lavere intensitet for at opnå gode resultater.
Hvor ofte skal du træne?
Hvis du er helt nybegynder eller uerfaren med at træne, vil vi anbefale at du starter med at træne 2-3 gange om ugen med minimum en hviledag i mellem hver træning. Dette vil være nok til at du mærker en forbedring i din styrke, kondition og udholdenhed. Når du begynder at mærke forbedringer, kan du øge antallet af træninger til 4-5 gange om ugen, hvilket vil sætte yderligere skub i din fremgang.
Er du i forvejen meget fysisk aktiv, anbefaler vi, at du kan supplere op med vores træning eller erstatte en del af din nuværende træning med vores træning. Hvis du vil erstatte din nuværende træning helt, kan du med fordel træne 5-7 gange om ugen, for at opnå de bedste resultater.