Hjælp mit barn gamer! Hvad skal jeg gøre?

Der er mange fordomme forbundet med e-sport, som heldigvis er ved at blive nedbrudt i det danske samfund. Mange forældre tænker dog stadigvæk, “mit barn gamer, og det bekymrer mig”. De har svært ved at sætte sig ind i, hvad det egentligt er, de laver når de sidder og gamer. De mange fordomme er forbundet med manglende viden omkring, hvad e-sporten indebærer og hvorfor det er blevet så populært. 

E-sport er, selvom det foregår på hver sin pc og måske endda i hvert sit hjem – ofte et socialt arrangement, der handler om at samarbejde, konkurrere, hjælpe og dele noget sammen med sine venner. Størstedelen af de helt store e-sportsgrene er holdspil og kræver, at man kan samarbejde, koordinere og kommunikere tydeligt, hurtigt og effektivt. Man skal i samarbejde eksekvere taktikker, skabe mønstre og udvikle sig for at blive bedre. 

Ifølge en undersøgelse fra DR’s medieforskning i 2017, spiller 96 % af drenge mellem 13-19 år og ca. 70 % af pigerne i tilsvarende aldersgruppe computerspil. Det er med andre ord en trend, der er kommet for at blive, og som bliver mere og mere populær. Vi ved samtidig, at der sidder mange forældre derude, der er bekymret for deres børns helbred, fordi de gamer meget. Så hvad kan vi gøre for at understøtte denne trend, som indebærer en meget stillesiddende adfærd, så vi fortsat holder vores børn fysisk aktive?

Hos eAthlete hjælper vi med at understøtte en sundere tilgang til e-sporten på en anderledes, nem og effektiv måde. Vi giver her nogle bud på, hvordan man kan sætte sunde rammer for gaming og fysisk aktivitet sammen med børnene.

Husk at holde korte pauser væk fra skærmen med jævne mellemrum

Her kan man med fordel benytte eAthletes brain breaks til korte aktive pauser imellem den stillesiddende gaming. At indlægge korte pauser kan give et tiltrængt pusterum med øjnene væk fra skærmen. Dette er både hensigtsmæssigt set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv og betyder samtidig, at man efterfølgende holder koncentrationen bedre, når man gamer videre.

Sørg for at få pulsen op og aktiveret kroppen. Hver dag.

Specielt når man som barn gamer mange timer om ugen, er det vigtigt, at man sørger for at få bevæget sig og få pulsen op hver dag. Hos eAthlete har vi udviklet vores daglige 12 minutters online træningsvideoer med fokus på at få styrket hele kroppen og samtidig få presset systemet. Træningen kræver ikke adgang til træningsfaciliteter og kan derfor nemt udføres både i foreningen eller i hjemmet. Man kan eventuelt som forældre aftale med sit barn, at man indlægger en fysisk træning, efter man har spillet færdig. Træningen kan selvfølgelig også lægges ind før deres games eller mellem 2 spil.

Selvom man er fysisk aktiv i skolen, eller måske går til en sportsgren et par gange om ugen, kan det ift. sundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum en times fysisk aktivitet for børn og unge mellem 5-17 år om dagen, være en god ide at supplere op med programmer som disse. (SST, 2019).

Eftersom at træningsprogrammerne kan udføres hvor som helst og når som helst, kræver det ikke en tur til fitnesscenteret. Det kræver blot, at man afspiller træningsvideoen på sit tv eller på en tablet, og så igang med træningen. I kan endda udføre træningen sammen – børn og voksne. 

Benyt ergonomisk udstyr for at reducere risikoen for dårlig kropsholdning

Det er vigtigt for alle, der benytter en skrivebordsplads til enten kontorarbejde eller gaming, at forsøge at opretholde en ergonomisk sidestilling med understøttelse til lænd, bagdel og gerne den øvre del af ryggen/nakke. En hensigtsmæssig siddestilling kan minimere risikoen for udvikling af dårlig kropsholdning og kroniske smerter. Det behøver ikke være high-end udstyr til flere tusinde kroner, men en god kontorstol, og en skærm der kan justeres i højde samt tilt funktion, kan gøre meget for siddestillingen. For mere information tjek vores video omkring den mest hensigtsmæssige siddestilling.

Forsøg at sætte dig ind i de spil dit barn spiller

Hvor lang tid tager et spil, hvem spiller du med, hvad går det ud på? At få afklaring på  spørgsmål som disse, kan være en stor hjælp til at få opbygget et positivt samarbejde med dit barn og sammen få skabt nogle gode rutiner og rammer. Det kan samtidig være god idé at få talt om, hvad det indebærer at være en del af et hold, og hvorfor de nyder at spille lige præcis dette/disse spil. En åben dialog kan være understøttende for at få et godt forhold omkring, hvor meget spilletid der skal være i hverdagen, og hvordan man kan favne de mange gode ting, der kommer ud af gaming. 

Referencer:

https://www.sst.dk/da/Viden/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Boern-mellem-5-og-17-aar

https://www.dr.dk/om-dr/fakta-om-dr/dri2017/96-procent-af-alle-teenagedrenge-spiller-computerspil

Skriv et svar

Tillykke med at være denne måneds e-atlet!

Nu mangler vi bare lidt detaljer fra dig, så vi kan sende præmien afsted indenfor de næste par dage!

Udfyld dine oplysninger nedenfor