Kan man få skader af at game?

Her finder du en oversigt over de mest hyppige esports skader og hvad man kan gøre for at undgå dem.

Skader i sport har altid været et stort problem. Men når man dyrker en sportsgren, som ikke involverer fysisk bevægelse såsom esport, gælder det så stadig? Svaret er desværre ja, og i et meget større omfang end man lige går og tror. Faktisk er det blevet rapporteret at omkring halvdelen af alle e-atleter bliver ramt af skader i deres karriere. Derfor er det vigtigt, at man passer på sin krop, så man kan undgå skader og gener.

Skader i led

Ledskader opleves oftest af gamere i håndleddene samt i fingrene. Disse skader udvikler sig langsomt og opstår typisk, hvis dine håndled ikke holdes i en ordentlig hvileposition, når du gamer. For at minimere fysisk stress på dine håndled skal du sørge for at holde dine hænder horisontalt ud fra din underarm. Derved minimerer du højdeforskellen mellem hånd og tastatur. Hvis du mærker, at dine håndled bliver ømme, skal du sørge for at der er støtte til dem på dit tastatur. En forkert mus kan også føre til håndledsskader. Her skal du sikre, at du kan hvile hele din hånd på musen, så musehånden hele tiden er i en hvileposition. 

Skader i øjne

Træthed i øjnene kommer ofte efter lange game-sessions eller hvis man har dårlig belysning. Træthed i øjnene kan forårsage hovedpine, langsommere reaktionsevner og permanente skader på øjnene. Disse skader kan reduceres ved at holde en god afstand til skærmen (minimum 50cm) og sørge for man har ordentlig belysning i det rum, man gamer i. Hvis man spiller, mens det er mørkt, kan man med fordel skrue ned for lysstyrken på sin skærm, så den ikke virker blændende. Dertil kan det også være en rigtig god ide at tage en pause fra skærmen, så man kan hvile øjnene.

Hvis du oplever, at du får ondt i øjnene, selv efter korte game-sessions kan du få en skærmbrille der hjælper mod det blå skærmlys, der kan forsage øjensmerter. Det er også en god ide at få tjekket dit syn hos en øjenlæge, så du kan få tjekket for eventuelle synsfejl, der kan påvirke din performance.

Ryg- og nakkeskader

Ryg- og nakkeskader er meget hyppige hos gamere. Disse kommer oftest, hvis man har en dårlig siddeposition. Så sørg for ikke at sidde for foroverbøjet med hovedet når du gamer og at din nakke er i en naturlig position. Her er det vigtigt, at din stol, understøtter både din lænd, ryg og hvis muligt også din nakke. Her ser du hvordan den ideelle siddeposition ser ud. Alternativt kan du se vores video om hvordan du sidder mest hensigtsmæssigt, når du gamer.

God sidestilling

Fysisk træning kan forebygge skader

Regelmæssig fysisk træning af de relevante led er med til at forebygge evt. scener og skader. Den fysisk træning styrker nemlig ledet, hvilket vil virke beskyttende og give større stabilitet. Træningen vil også forbedre evnen til at komme sig hurtigere efter en skade, hvis uheldet er ude. Hos eAthlete er vores daglige 12 minutters træningsvideoer skræddersyet til at styrke hele din krop, og derved minimere risikoen for udvikling af skader.

Referencer:

Joanne DiFrancisco-Donoghue, Jerry Balentine, Gordon Schmidt & Hallie Zwibel (2018). “Managing the health of the eSport athlete: an integrated health management model”.

Skriv et svar

Tillykke med at være denne måneds e-atlet!

Nu mangler vi bare lidt detaljer fra dig, så vi kan sende præmien afsted indenfor de næste par dage!

Udfyld dine oplysninger nedenfor